onsdag den 12. december 2012

Inspiration
Flere har efterhånden spurgt mig til inspiration til julegaveønsker og spurgt ind til hvad jeg ønsker mig. Jeg har egentlig aldrig haft svært ved at finde på gaveønsker, da jeg altid synes man som pige kan bruge smykker, tasker, tøj, sko, gavekort, make-up, undertøj og ikke mindst praktiske ting. Min egen ønskeseddel er lidt lang i år, men som jeg har nævnt for jer før, så er mit aller største ønske at få lov til at shoppe amok i den forholdsvis nye Acne butik i København, hvor jeg har min kære far med ;) Butikken er meget speciel og er inspireret af Istedgade i København med røde gulve, vægge og loft. Men nok om det. I år ønsker jeg mig Coco Chanel parfumen som hedder Mademoiselle. Det er efter min mening verdens bedste parfume og jeg får faktisk altid komplementer om at jeg dufter godt når jeg har den på. Det sjove er at alle med det samme kan genkende duften og ved lige nøjagtig hvad den hedder (også drenge), hvilket er ret vildt. Men den ER altså også bare fantastisk, den er bare ret dyr. 50 ml. koster omkring 740 kr. Desuden ønsker jeg mig en smuk clutch, som man kan bruge til alt. Jeg fandt en fra Acne til 2095 kr., som er i sort lædder og meget klassisk. I kan finde den på www.acnestudios.com. Man kan selvfølgelig købe dem mange steder til billigere penge lignende. Derudover har jeg endnu et Acne ønske. Det er et læder-etui til min Iphone, fordi jeg altid går med den i hånden og den bliver så nemt ridset og så er den også utrolig lækker. Den fåes i mange farver, men jeg ønsker mig den i sort. Desuden ønsker jeg mig en hvid basic t-shirt fra Acne, som koster 450 kr. Jeg mangler en lidt oversize basic t-shirt, fordi jeg kom til at vaske den gamle med et gult stykke tøj og så blev den ødelagt. Endnu et ønske er en Royal Republiq taske til skolebrug. Jeg hader tasker på ryggen, så jeg ønsker mig en jeg kan holde i hånden. I kan se den her: http://www.royalrepubliq.com/webshop/ws-pr/pr746 prisen er 1425 kr. Et andet ønske er en blush fra Youngblood i farven Tropical Glow, den er fantastisk og er i cremeform. Jeg kan ikke præcist huske prisen, men jeg mener det er omkring 280 kr. Jeg ønsker mig også en lækker ansigtsrens fra mærket Shiseido, jeg bruger den to gange om dagen og den er næsten tom nu - sådan noget er altid lækkert at få! Da jeg var til frisør i lørdags, viste hun mig nogle produkter til håret, hvis man ønsker at få langt hår sundere og hurtigere. Jeg kender ikke mærket, men hun prøvede det på mig og det var super lækkert! Af de mere praktiske ting, ønsker jeg mig en flot dug og kubus lysestagen i hvid. Min kæreste og jeg har den allerede i sort og jeg elsker den - den er simpelthen så enkel og flot på samme tid og koster 890 kr. Det er heller aldrig dårligt at få sengetøj i gave og bl.a. Södahl laver noget lækkert i god kvalitet. Selvfølgelig ønsker jeg mig også altid gavekort til undertøjsbutikker og Matas. Sidst men ikke mindst ønsker jeg mig en neglelak fra Dior, der giver et fedt krokodille look, idet min først ligger en guld farve på og derefter en khakigrøn farve ovenpå som krakelerer. Den hedder Golden Jungle Duo Dior Vernis og koster sættet 255 kr. Håber det gav jer lidt inspiration til hvad I kan ønske jer, selvom der kun er to uger til jul! Fantastisk. Jeg har fri i morgen, så jeg skal nok få fyldt op på den seneste par dages indlæg samt finde lidt billeder til inspiration.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar